onsdag den 20. februar 2013

Der er gået hat og....hæklenål i den...

Så fik jeg brug for at sidde og hækle lige ud i luften :-) Ikke tænke på rækker eller antal masker, men bare lade alle mulige tanker komme forbi, som de havde lyst til og så fandt jeg de her skønne beanies.


De er godt nok små, når man vælger størrelse nyfødt, men størrelserne er nu noget af det nemmeste at ændre på. Der hækles rundt i stangmasker og tages ud til man har den ønskede størrelse. Derefter hækles til den ønskede højde med stangmaske i stangmaske og der sluttes af med en omgang løse fastmasker.


Jeg synes, denne her lille hue er lidt kæk til en lille babydreng. "Ribkanten" er skam også hæklet :-)

Hæklenål 5 mm

Magisk ring med 12 stangmasker (stm) eller 3 luftmasker (lm) og 12 stm i 3. lm fra nålen, sæt sammen til en ring med en kædemaske (km) i toppen af første stm.

Omg 1: 2 lm, 2 stm i hver stm hele vejen rundt, slut med kædemaske i 1. stm. (24 m)

Omg 2: 2 lm, *2 stm i næste stm, 1 stm i næste stm, gentag fra * hele runden, slut med km i 1. stm.

Omg 3: 2 lm, 1 stm i næste stm,* 2 stm i næste stm, 2 stm i de næste 2 stm, gentag fra * hele runden, slut med km i 1. stm.

Omg 3-8: 2 lm, *1 stm i hver stm, gentag fra * hele runden, slut med km i 1. stm. (5 omgange)

Omg 9-13: 1 lm, *stmfstm (stangmaske foran stangmaske) i de næste 2 stm, stmbstm (stangmaske bagved stangmaske) i næste 2 stm, gentag fra * hele runden, slut med km i 1. stm. (5 omgange) Hvordan man laver stmfstm (engelsk; bag/front post double crochet) kan du se på en YouTube video her


Så blev det også til en fin lille hat til Rikke :-) Det er ikke til at komme udenom... Det er da bare så sjovt at lave noget til piger ;-) Der er frit valg, hvad både farver og former angår og jeg bliver ihvertfald gladere, når jeg hækler med lyserødt fremfor mørkeblåt.... meeeen, det lærer jeg også :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar