
Her må hækles, sys, strikkes og laves alt muligt kreativt, bare det kommer til at handle om alle mine dejlige mirakler Emil, Magnus, Astrid, Halfdan, Gaia og så de to små nye, vi venter på; først Rikke i marts og så Albert i maj. Vi deler meget gerne alt, hvad deles kan og vi glæder os til at mødes med andre glade mirakelbloggere...
onsdag den 6. februar 2013
Billigt, sjovt garn!
Jeg har lige været en tur i Aldi, hvor jeg fandt dette garn. Det er et super godt tilbud, som er værd at tage med, hvis man bare skal bruge lidt sjovt effektgarn til de små legeprojekter. 4 nøgler for 29,95 og jeg skal absolut lige med det samme i gang med et pindsvineprojekt :-) Der var to andre farvekombinationer; rust og brun. God fornøjelse :-)
Så blev mit lille pindsvineprojekt færdigt! Jeg har brugt 2 tråde af effektgarnet for at give lidt mere fylde. Er han ikke sød? Man bliver da helt glad, når sådan et lille pindsvin med glimt i øjet dukker op for enden af garnet :-) Håber, at finde en lille dreng, som synes godt om ham :-) Opskriften har jeg fundet på en blog fra England. Forfatteren hedder Janet McMahon og hun deler gerne sine hækleopskrifter med andre. Tak, Janet :-)
Jeg har brugt sikkerhedsøjne fra Creativ Company, som er min yndlingsbutik, når der skal indkøbes hobby artikler. Stort udvalg og små priser, og om torsdagen har de ekstra gode tilbud, så hold øje med dem :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar