onsdag den 24. juli 2013

Kængurumor er hoppet af nålen!

Efter barnedåb og den lille families flytning til hus med have, er der endelig tid til lidt hækleri igen :-) Og nu er det simpelthen bevist: Hækling og andet håndarbejde er den rene terapi!!!

For var jeg ikke lige ved at gå ned med stress og andre gode sager??? Jo, det var jeg... En konstant grædende lille Albert, forberedelser til barnedåb, da mor og far havde rigeligt at gøre med at passe på Albert og pakning og flytning 5 dage efter dåbsfesten!!! Det skal der altså robuste nerver og stærke ben til at klare, men to dage i selskab med hæklenålen og jeg var (næsten) helt normal igen ;-) Så spar lidt på psykologen og grib hæklenålen! Det er godt :-)

Albert skal selvfølgelig have det allerbedste og da jeg så denne kængurumor med sin lille baby, var jeg helt solgt.

 

Kira Kænguru er et købemønster fra Etsy.com, som du kan finde på dette LINK. Er hun ikke bare kær? Den har faktisk ligget færdighæklet i over en uge og manglede bare at blive monteret, for jeg bryder ikke om at sy det skidt sammen ;-) men så klagede jeg min nød til en bekendt, som er meget dygtig til at hækle og hun har givet mig et lynkursus i montering, så nu sker der noget :-)


Som det kan ses, er der rigtig mange dele at sy sammen, men det er jo også samtidig dét, der gør den så nuttet :-)



Jeg har fået nogle rigtig gode links til YouTube om montering og dem giver jeg selvfølgelig videre her :-) Skulle du sidde inde med flere hemmelige triks til montering, vil jeg blive meget glad, hvis du vil dele:-)

Link til montering  af dele med åbne kanter til færdighæklet del og link til sammensyning af dele med åbne kanter.

I min familie havde vi en gang en arve-dåbskjole. Den er nu så mør og skrøbelig, at den ikke kan bruges mere. Min datter og svigersøn ønskede sig derfor en nu familiekjole og gæt hvem de spurgte!!!! MIG, MIG, MIG..... :-) Ih, hvor var jeg glad for at kunne gøre det for dem. Kjolen skal fotograferes og så snart vi har det på plads, skriver jeg om den her på bloggen og det glæder jeg mig rigtig meget til :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar