mandag den 25. februar 2013

Sommerhatte til alle!

Det var så sjovt at sidde og lave sommer hatte, at alle de små måtte have en hver :-) Nu må jeg så se at få stoppet igen......hvis de da ikke kan bruge flere end en hver ;-) Der er links til alle modellerne og de tager ikke mere en ca 2 timer at lave inkl. pynt.


Først en meget fin og piget lille hat til Rikke, hvis mor havde ønsket sig noget i gult med grøn kant. Kanten er kædemasker, hæklet ovenpå skyggen. Jeg synes det giver en sjov og anderledes effekt. Opskriften kan du hente her.


Så fandt jeg en skøn bøllehat til drenge, som Halfdan bare må have. Ankeret har jeg selv fundet på. Det er ikke så svært og så fik den et lidt mere drenget udtryk ;-) Opskriften finder du her på pdf.


Astrid skal selvfølgelig også være sommerfin, så hun får en rigtig dansk søndagshat i skønne dannebrogsfarver :-) Opskriften er den samme som den gule, men denne har fået tilføjet en ekstra række muslinger i skyggen, så den bølger meget mere :-) Hvorfor???? Bare for sjov :-)


Gaia, som jo er en stor pige på snart 3 år, skal have en fin lilla hat, som ikke ligner den til de små piger. Denne hat er jo meget mere til en stor pige og med lidt mere elegance og stil, ikk....


Et lille forsøg med vinterbomuld.... Hatten er vældig sød, men jeg synes nok, at den er lidt voldsom i maskerne, så jeg må holde mig fra den tykke bomuld til de små, selvom jeg holder meget af at hækle med den. Det går stærkt og det bliver fint og fast, men kun til amigurumi og de store børn :-) Helen syntes dog godt om hatten og nu er den også en del af Rikkes garderobe.

onsdag den 20. februar 2013

Der er gået hat og....hæklenål i den...

Så fik jeg brug for at sidde og hækle lige ud i luften :-) Ikke tænke på rækker eller antal masker, men bare lade alle mulige tanker komme forbi, som de havde lyst til og så fandt jeg de her skønne beanies.


De er godt nok små, når man vælger størrelse nyfødt, men størrelserne er nu noget af det nemmeste at ændre på. Der hækles rundt i stangmasker og tages ud til man har den ønskede størrelse. Derefter hækles til den ønskede højde med stangmaske i stangmaske og der sluttes af med en omgang løse fastmasker.


Jeg synes, denne her lille hue er lidt kæk til en lille babydreng. "Ribkanten" er skam også hæklet :-)

Hæklenål 5 mm

Magisk ring med 12 stangmasker (stm) eller 3 luftmasker (lm) og 12 stm i 3. lm fra nålen, sæt sammen til en ring med en kædemaske (km) i toppen af første stm.

Omg 1: 2 lm, 2 stm i hver stm hele vejen rundt, slut med kædemaske i 1. stm. (24 m)

Omg 2: 2 lm, *2 stm i næste stm, 1 stm i næste stm, gentag fra * hele runden, slut med km i 1. stm.

Omg 3: 2 lm, 1 stm i næste stm,* 2 stm i næste stm, 2 stm i de næste 2 stm, gentag fra * hele runden, slut med km i 1. stm.

Omg 3-8: 2 lm, *1 stm i hver stm, gentag fra * hele runden, slut med km i 1. stm. (5 omgange)

Omg 9-13: 1 lm, *stmfstm (stangmaske foran stangmaske) i de næste 2 stm, stmbstm (stangmaske bagved stangmaske) i næste 2 stm, gentag fra * hele runden, slut med km i 1. stm. (5 omgange) Hvordan man laver stmfstm (engelsk; bag/front post double crochet) kan du se på en YouTube video her


Så blev det også til en fin lille hat til Rikke :-) Det er ikke til at komme udenom... Det er da bare så sjovt at lave noget til piger ;-) Der er frit valg, hvad både farver og former angår og jeg bliver ihvertfald gladere, når jeg hækler med lyserødt fremfor mørkeblåt.... meeeen, det lærer jeg også :-)



fredag den 15. februar 2013

En grøn giraf!

Hvorfor nu en grøn giraf? Af den simple årsag, at jeg såååå længe har været på udkig efter en sød og nuttet giraf og da jeg endelig fandt den, så havde jeg ikke den mindste smule girafgult garn!!!! Ja, så måtte jeg jo bare i gang med en anden sød farve og det blev altså den æblegrønne :-)


Det var egentlig meningen, at han skulle have en spilledåse i maven, men i min iver efter at få ham færdig hurtigst muligt, fik jeg fyldt og lukket ham i en fart og havde derefter slet ikke lyst til at pille en hæftning op, som kan tåle mange små pilfingre :-) Skaden er dog ikke så stor, for selvfølgelig fandt jeg den samme dag endnu en nuttet giraf og da jeg ikke kunne vælge, købte jeg da bare begge mønstre ;-) Den næste må jeg være lidt mere opmærksom på at få lagt en spilledåse indeni :-)


Jeg har fundet denne skønne giraf blandt mange andre herlige dyr hos Fiberdoodles. Hun har lavet en skøn serie af nuttede og buttede hæklede dyr, som hun kalder K.I.S.S., det står for Keeping It Simple & Straightforward og hendes blog er bestemt et besøg værd.


Han er da bare nuttet, ikk? :-) Fra horn til hæl måler han hele 39 cm.

onsdag den 13. februar 2013

Jeg fik en lille, lækker gave!

I går var jeg på besøg hos min kære veninde Gurli, også kærligt kaldet Gulle :-) Gulle har en anden veninde, som strikker en masse skønne ting til Røde Kors og da hun hørte, at jeg var blevet helt pjattet med at hækle de små fine applikationer, fandt hun straks alle sine små garnrester frem, for dem skulle jeg have! Hvor var det dog sødt og betænksomt af hende og jeg blev da også helt ellevild med gaven. Det er de yndigste farver og sammensætninger og så er der jo til en masse applikationer.


Er det ikke nogle dejlige farver? Som tak skal hun have dette lille hjerte, som selvfølgelig er hæklet af hendes eget garn :-)


Det er da blevet fint med to forskellige melerede garner til den sarte lysegule og den stærkt lilla. I sådan en fin lille farvehave må der nødvendigvis flyve en fe rundt ;-) Jeg tænker, at den kan bruges som nøglering, men der er da heldigvis frit valg :-)


Da jeg sad med hjertet kom jeg i tanker om, at Gulle havde givet udtryk for, at hun da kunne ønske sig en lille ugle, så den fortsatte jeg med og jeg må indrømme, at timerne flyver afsted, når jeg sidder med de små ting. De er altså ikke mere end 6-7 cm høje, men de tager det meste af en halv dag at lave, for der er så meget hyggeligt pillearbejde...og så er det jo stadig koldt og gråt udenfor... ;-)
Skulle nogen være i tvivl om, hvor mønstrene kommer fra, vil jeg lige minde jer om det :-) VendulkaM

mandag den 11. februar 2013

Et samarbejdsvilligt mirakel??

Så lykkedes det, endelig!! Albert skulle jo stille op til "fotografen"  lørdag d. 2. februar, som jeg skrev om her. Den nye aftale var så i fredags og gudskelov for Jordemoder.dk´s politik om, at en scanning SKAL lykkes :-) Helle og Michael måtte igennem 3 x 40 min scanning, før lille Albert viste sit smukke ansigt :-) men så skal jeg da også love for, at jordemoder Birgit var vaks på fingrene de 2 minutter, det varede! Der er kommet de mest vidunderlige billeder ud af det og vores følelser kan ikke udtrykkes bedre end den stolte kommende farmor gjorde i en SMS til mig, da de unge mennesker havde præsenteret den skønne for farmor og farfar;
Kære Lene. Så har vi set vores vidunderlige og smukke barnebarn. Hvor er han skøn! Det eneste, vi savnede, var at kunne tage ham ud og kramme ham!
 Tjaaa, så måtte mormor jo knibe endnu en tåre. Jeg kan ikke ønske mig bedre kolleger ud i bedsteforældre hvervet end disse to skønne mennesker! Vi har det så godt sammen og vi er lige fjollede med det kommende lille mirakel :-)


Nu er det da selvfølgelig muligt, at jeg er en smule forudindtaget, men mon ikke enhver vil synes, at denne lille dreng er noget af det smukkeste, de har set???? På dvd'en ser det ud, som om han ligger og øver sig i at kysse :-) Meeen, se nu bare her....


Jamen, at det overhovedet kan lade sig gøre, må da kategoriseres som mirakel! Er han ikke bare dejlig?


Det er måske ikke det bedste og mest vellignende billede af Albert, men det er helt bestemt Alberts mund, vi ser her :-) og vi er alle enige om, at den ser særdeles kysseegnet ud og kysset...det bliver han :-) om ca. 86 dage, mormors lille mirakel!


lørdag den 9. februar 2013

Min egen magi med hæklenål!

Så fik jeg mine to første VendulkaM projekter færdige og selvom der er nogle gevaldige rettelser ar foretage før jeg kaster mig ud i næste udgave, er jeg faktisk rigtig stolt.

Det blå regnbue træ til Albert

I opskriften på det skønne Rainbow tree, er der jo brugt pink farver i alle nuancer og det ser fuldstændig fantastisk ud! Den samme charme er ikke helt kommet til udtryk, efter at farverne er ændret til de blå og grønne, men den er da sød alligevel. Magnus var ihvertfald helt pjattet med den og ville så gerne lege med den og så var det lige, at vi fandt ud af, hvilke andre ting, der skal ændres. INGEN LØSE DELE!!!  Magnus fylder 4 i næste måned og han er en frisk gut med fireårsfart på :-), så der skal gang i alle de fine applikationer, som VendulkaM heldigvis også har mønstre på. Ingen løse dele, perler eller knapper og faste stærke syninger og hæftninger :-) og så meget klogere, kastede jeg mig over det næste projekt.

Den pink taske til Gaia

...som slet ikke er pink, men bare ekstremt piget :-) Den er da bare for cute... Jeg er helt sikker på, at Gaia vil synes om den, når hun skal have den og en masse hæklet legemad til sin 3 års fødselsdag i næste måned. Alle ender er hæftet næsten hysterisk godt ;-) og de få perler, jeg ikke kunne lade være med at bruge, er hæklet med ind i snøren og selvfølgelig kun de nederste 15 cm, så den kan glide frit i de små huller. Det bedste af det hele er da, at netop dette mønster er en gratis gave fra VendulkaM og du kan downloade det lige her :-) Sååå, rigtig god fornøjelse. Tasken er lille og den kan hækles på ca. 3 timer :-)


I dag d. 13. februar fik jeg sat foer i den lille taske og det gav straks et helt andet udtryk. Nu er den klar til at blive pakket fint i rigtigt pigepapir :-)



onsdag den 6. februar 2013

Billigt, sjovt garn!


Jeg har lige været en tur i Aldi, hvor jeg fandt dette garn. Det er et super godt tilbud, som er værd at tage med, hvis man bare skal bruge lidt sjovt effektgarn til de små legeprojekter. 4 nøgler for 29,95 og jeg skal absolut lige med det samme i gang med et pindsvineprojekt :-) Der var to andre farvekombinationer; rust og brun. God fornøjelse :-)


Så blev mit lille pindsvineprojekt færdigt! Jeg har brugt 2 tråde af effektgarnet for at give lidt mere fylde. Er han ikke sød? Man bliver da helt glad, når sådan et lille pindsvin med glimt i øjet dukker op for enden af garnet :-) Håber, at finde en lille dreng, som synes godt om ham :-) Opskriften har jeg fundet på en blog fra England. Forfatteren hedder Janet McMahon og hun deler gerne sine hækleopskrifter med andre. Tak, Janet :-)


Jeg har brugt sikkerhedsøjne fra Creativ Company, som er min yndlingsbutik, når der skal indkøbes hobby artikler. Stort udvalg og små priser, og om torsdagen har de ekstra gode tilbud, så hold øje med dem :-)


En lille tur på symaskinen!

Selvom det er symaskinen, der har - eller har haft - den største plads i mit hjerte, er det desværre ikke blevet til så meget i de sidste 6 måneder. Jeg fik dog kørt et par kilometer med den, da jeg i efteråret absolut MÅTTE lave denne skønne kørepose til den lille vingummibamse, min datter havde inde i sin mave :-) På det tidspunkt vidste vi ikke, at det var Albert, der svømmede rundt derinde, men fordi Helen havde lavet den skønneste lilla kørepose til sin lille Rikke, fik jeg så meget kriblekrable i fingrene, at jeg måtte i gang!!!! Derfor valgte jeg disse skønne stoffer, som vel må siges at være kønsneutrale... Det er et nyt ord, jeg har lært i forsøget på at styre de frustrationer, der opstår, når man har besluttet sig for at vide kønnet på det ventede barn, men når der stadig er mange lange UGER til, at man får besked :-)

Lime er bare den nye sorte...eller lyseblå og lyserød :-) Såå............... udstyret med mønster og stoffer fra Stof & Stil, samt en dundyne fra Ikea gik jeg i gang med det store projekt!!!

Kære venner, det tog ca. 3 timer at fabrikere sådan en fin ting og derfor burde jeg jo sidde en hel masse mere foran den symaskine, ikk? Men så længe det er så gråt og mørkt udenfor, bliver jeg vist bare siddende i stuen og hygger mig med radio og kaffe og den bedste udsigt i mit hjem ;-)


Rikkes kørepose. Billedet er så frisk, at der stadig er lidt fjer/dun fnuller på stoffet :-) Er den ikke fantastisk?

Der er jo masser af fordele ved at sy selv! Du får noget, som ingen andre har, du kan trylle med farver og stoffer og du får det hele til den halve pris!! Især det sidste gør sig gældende her. Der er fleece for ca 40,- kr, bomuld for ca 45,- kr, kantebånd for ca 20,- kr - 35,- kr afhængig af bredden, dyne for ca. 65,- kr og anoraksnor og snorestoppere for måske 20,- kr, så efter at have haft fat i lommeregner og kugleramme får jeg en pris på en skøn hjemmelavet kørepose på ca. 225,-!!!!!!


Albert, som jo bliver et lille "kolonihavebarn" skal selvfølgelig også have én med voksdug på ydersiden, for så skal den bruges som tæppe på træterrassen. Ingen træk eller kolde vinde må blæse om mit lille mirakel :-)


Jeg kunne ikke få anoraksnor i denne skønne farve, så jeg købte et nøgle vinterbomuld og snoede selv en snor. Så er man pludselig glad for at man frit kan gå 10 m i stuen fra dørhåndtag til enden af garnet :-)

mandag den 4. februar 2013

Magi med hæklenål = Mirakler!

NEJ!!!! nu kan jeg altså ikke vente længere med at fortælle jer om en helt fantastisk tjekkisk dame, som hedder Vendula :-) Hun hækler, så man føler sig hensat til eventyr om alfer og magi, til en pigeverden, som kun findes i fantasien, til jordbær med fløde, til lysegrønt forår og til glødende varme sommerdage!!!!! :-)

Med andre ord: Vendula hækler små mirakler!!!

Giver det en idé om, hvor vi er på vej hen? Du får lige et par fif mere, så du ikke bliver alt for overvældet, når du om lidt besøger hendes verden...

Magic with hook and needles

Magic with hook and needles

Magic with hook and needles

Magic with hook and needles

Magic with hook and needles

Hvad siger du så?!!!!!!! Nu kan du roligt besøge Vendula Maderska :-) Det er en helt fantastisk og speciel oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for. Hvis du, som jeg, forelsker dig i hendes arbejder, kan du købe hendes mønstre her. Det er så nemt og de bliver leveret lige direkte til din mailboks på computeren :-) Du kan selvfølgelig også finde Vendula på Facebook lige her.

Mit første forsøg med Vendula´s skønne opskrifter er dette fine lille hus. Mønsteret er gratis og det er så hyggeligt at sidde med garn og nål og trylle sådan en lille skønhed frem :-) Vendula har også foræret sine læsere andre gratis mønstre, som du kan finde her.


Da det er mit første forsøg, vil jeg gerne undskylde de noget matte farver!!! Jeg kan ikke engang, med god samvittighed, give kameraet skylden!!! Jeg var bare alt for forsigtig og havde endnu ikke gjort mig klar, hvad det egentlig var, jeg sad med i hænderne...havde slet ikke opdaget, at det var et lille mirakel :-)



Når det lille mirakel er hæklet færdigt og hæftet, sys det sammen med et stykke filt og så er det nu valgfrit, om der skal en lille nål bagpå som en broche eller om det er et element til en uro eller som denne her, der skal bruges som applikation på en kjole, som Helen syr til Rikke :-)

Du får også et billede af mit næste projekt, med et løfte om, at jeg selvfølgelig sætter billeder på bloggen (og dermed en motivation til mig selv om at se at blive færdig!!)
Igen er det Rikke, som er aftager, men denne gang har hun selv bestilt ;-) og den skal være klar til hun kommer til verden i slutningen af marts :-)

www.vendulkam.etsy.com


Det er kun din egen fantasi, der sætter grænser for dit arbejde med Vendula´s magi, så slå dig løs :-) Jeg har kun tilbage at ønske dig god arbejdslyst og udtrykke et stort ønske om, at du vil dele billeder af dine produktioner med mig. Jeg vil glæde mig :-)





lørdag den 2. februar 2013

Alle de skønne farver!

Da jeg i foråret 2012 modtog den første melding om, at der skulle komme små nye medlemmer i min store  dejlige "familie", begyndte jeg straks at tænke på små strikkede yndige lyseblå og lyserøde lækkerier i skønne uldgarner. Vi gik jo også allesammen og håbede på, at denne nyhed ikke skulle stå alene i 2012. Jeg indkøbte kilometervis af disse yndigheder, en masse skønne strikkeopskrifter og selvfølgelig helt nye pinde, da jeg ikke havde haft sådan nogle i hænderne i mange år. Jeg var bare så klar!

Efter første scanning, kunne Natasha og hendes dejlige mand chokerede fortælle os, at de ventede tvillinger!! Efter anden scanning, kunne de stolte fortælle, at de ventede en dreng og en pige :-)
Så kunne strikkeriet endelig begynde, men farverne!!!!! Måske kunne man sætte lidt mere spræl på kulørerne??? Måske var det slet ikke så moderne med lyserødt og lyseblåt mere???? Nåååhh, jamen så kiggede vi efter andre farver....
Og midt i det hele kom Helen og fortalte, at de nu også ventede sig og at det var en lille pige :-) Nu blev ønskerne mere specifikke og farverne var nu lilla i alle nuancer!! Ok, så finder vi lilla i alle nuancer og endelig kan jeg komme i gang. NU kom så Helle og fortalte, at de venter sig og at de skal have en lille dreng :-) Så skal jeg da lige love for, at jeg fandt ud af, hvad små babyer skal have på nu om stunder ;-) Alt det lyserøde og lyseblå garn forvandles nu langsomt til legetøj og andre små sjove ting og på billederne viser jeg et udsnit af de trøjer, jeg fik strikket efter nøje anvisninger :-)

Hæklet tyk trøje til Rikke i Drops Merino Ekstra Fine
Hæklet tyk trøje til Halfdan i Drops Lima
Hæklet trøje til Astrid i Drops Lima.
Der blev dog tilføjet endnu en række til den færdige trøje.
Strikket trøje til Albert  i Mayflower uld
Gaia ønskede sig den samme trøje,
dog i Drops Merino Ekstra Fine
og det blev en helt anderledes trøje.
Helle ønskede sig en helt bestemt trøje, hun havde set
og så måtte vi jo improvisere.
Så vidt jeg husker, er trøjen ikke mere end 30 riller i højden.
Den er så lille, at der næsten ikke var plads til at hæfte enderne :-)
Naturgarn fra Sandnes.
Som den opmærksomme læser vil bemærke, er her ikke meget i pastelfarver, men en gammel hund KAN faktisk lære at tisse :-) Jeg er blevet ret vild med alle de skønne farver :-)

Scanning i 27. uge

I dag har min datter og svigersøn været til scanning i Fredericia hos jordemoder.dk. De kommende stolte bedsteforældre var inviteret med, for netop en scanning i 27. uge skulle kunne give et rigtig godt indtryk af det lille vidunder, som ligger godt og trygt i mors mave. I forvejen er Albert en lille fyr med masser af spræl i, så forventningerne var helt i top! De unge mennesker havde endda arrangeret frokost i byen, så vi kunne sidde og snakke hele seancen igennem og glædes over de skønne billeder af miraklet :-)

Ingen, og jeg mener INGEN, havde dog tænkt den tanke at høre den unge herre om, hvorvidt det nu passede ham, at være midtpunkt en lørdag middag fra kl. 12.15 og ca. en time frem!

"Lørdag middag fra kl. 12 og to timer frem sover man til middag!"...skal vi hilse og sige.... Albert tog en velfortjent middagslur med ansigtet dybt begravet i moderkagen og ryggen vendt ud mod alle bedsterne og sådan var det! Helle hoppede og dansede, gik tur og gik på toilettet, skubbede, trykkede og masede og lige meget hjalp det. ALBERT SOV TIL MIDDAG og det stod ikke til at ændre. Godt, at der var gratis softice med kaffe efter frokostbøffen på Jensens Bøfhus... Noget skulle vi da have som trøst :-)
Albert og mor og far tager afsted igen på fredag morgen,. for tidligt om morgenen sover man da ihvertfald ikke til middag!
Hvis det passer Albert at stille op til "fotografen" på fredag, vil det glæde mig meget at vise jer et billede af mit kommende barnebarn :-)

En tand bedre!


Der er, efter min mening, ikke noget, der ikke kan laves med en hæklenål! På min favorit side Ravelry.com finder jeg et utal af sjove ting, f.eks. denne fine tand! Den var jo oplagt at lave til mine store dejlige drenge Magnus og Emil. Jeg gav den til Magnus først og da far havde forklaret ham, hvad sådan et monstrum var for noget, blev han glad for den. Emil ville dog hellere have en garder med en rasle indeni, for han kunne bestemt ikke se, hvad han skulle bruge sådan en tingest til!

fredag den 1. februar 2013

Mine store mirakler!!


Nu har jeg fortalt en lille smule om mine SMÅ mirakler, men når jeg ser på mit liv, viser det sig, at det er fuld af mirakler! Der er f.eks alle mine STORE mirakler!

Helle, som er min datter og min allerdejligste svigersøn Michael. De venter Albert til maj. De er noget af det mest mirakuløse i mit liv og jeg er så heldig, at bo i nærheden af dem, så vi kan ses tit :-)

Helen, som er Helles veninde igennem mange, mange år og mor til Emil og også snart Rikke. Helen er den søster, Helle aldrig fik og samtidig er hun min meget nære veninde. Helens børn er så tæt på at være mine børnebørn, at vi egentlig kun mangler lidt gener og DNA, men pyt med det!!! Det er jo ikke det, der udgør en familie, vel?

Natasha og Pernille er ligeledes Helles bedste veninder igennem ligeså mange år (vi kalder dem firkløveret), men også mine :-) Natasha er mor til mine små mirakler Magnus på snart 4 år og tvillingerne Astrid og Halfdan, som blev født d. 28. november 2012. Pernille er i overvejelsesfasen, hvad børn angår, hvilket patienterne på sygehuset, hvor Pernille er sygeplejerske, helt sikkert er glade for, så de får hendes udelte opmærksomhed.
Vi er rigtig gode til at drikke the sammen og ordne verdenssituationen og selvfølgelig også den lokale situation, når det er nødvendigt :-) To skønne quinder, jeg slet ikke kan undvære i mit liv.

Af nyere dato er mit venskab med Mette, som er mor til Gaia på snart 3 år. Mette og Gaia er vores nye naboer i kolonihaven og man kan vist godt tale om gensidig kærlighed ved første blik :-) Vi faldt allesammen pladask for hinanden og de to unge damer er nu også en fast og dejlig bestanddel af mit liv. Mette og Gaia kan du se meget mere til på Mette´s blog.

Når jeg skriver om mine store mirakler, går tankerne automatisk til rammen om os allesammen, som i 10 måneder om året udgør en stor del af vores liv; Tolonihaven!!! (Kolonihaven på voksensprog, men det er jo ikke nær så farverigt som tolonihaven :-))
Kolonihaven er et kapitel for sig selv, så det bliver en anden dag. Dog skal vi lige smugkigge lidt :-)



Kaninen Albert

60 cm skøn kanindreng
Broderi er bestemt ikke min stærke side,
men jeg kunne ikke lade være :-)
Kaninen Albert var det første legetøj, jeg hæklede. Det var i starten af oktober 2012 og så har jeg ikke været til at stoppe siden. Det er bare så sjovt og hyggeligt at sidde med. Albert Kanin sidder selvfølgelig hjemme hos Albert Dreng og venter på, at han skal komme til verden og komme og lege. Kaninen er ca. 60 cm lang og helt vidunderlig. Ham har jeg mødt hos caron.com. Det er et site, som handler om håndarbejde og man skal tilmelde sig et nyhedsbrev for at få adgang til mønstre til download, men de nyhedsbreve er nu heller ikke så tossede :-)