Kolonihaven!!!!! Ordet smager af forår, sommer, varme, regn og dugdråber, solopgange og solnedgange, venner, glade børn, kaffe på gaskomfur, blomster....... og nu er det snart forår og Albert skal opleve sin første sommer i kolonihaven!!!
Helle, Michael og jeg har en kolonihave sammen. Vi elsker alle tre den have så meget og vi bor der mere eller mindre hele sommeren. Gerne sammen, men også hver for sig, men lad os begynde med begyndelsen.
I 2008 satte Helle sig for, at hun ville have en kolonihave. Hun fandt den skønneste plet på jorden med et gammelt faldefærdigt skur på, men Helle har den vidunderlige gave, at hun kun ser muligheder og ingen begrænsninger :-) Det giver en frygtelig masse arbejde i starten, men i langt de fleste tilfælde, viser det sig at være en fantastisk egenskab. I tilfældet med kolonihaven, viste det sig, at det var endnu et af de mirakler, hverdagen er så fuld af.
Jeg hjalp selvfølgelig til alt, hvad jeg kunne. Det var et kæmpestort arbejde at befri haven for affald, så som kilovis af gamle batterier, fjedre fra gamle senge, plastikaffald, hundredevis af fine gamle brædder, som var gået i forrådnelse, alverdens gammelt jern, køkkenaffald osv., men med hjælp fra gode venner blev det trods alt til en have allerede den første sommer. Helle fandt ud af, at det egentlig ikke var helt så sjovt at være alene om en kolonihave, så hun tilbød mig partnerskab. Vores interesser går i to forskellige, men helt uundværlige retninger; Helle elsker at save, hamre, bygge op, rive ned, fælde træer, fræse, køre rendegraver og bobcat og bruge stort og voldsomt værktøj :-) Jeg elsker at ordne have, plante blomster, luge ukrudt, anlægge have, sy gardiner, bage boller og lave gryderetter, så tilsammen udgør vi et perfekt team til istandsættelse og anlæggelse af en gammel kolonihave med et faldefærdigt skur på :-)
Både skur og have havde været uden kærlig opmærksomhed i så mange år, at det ikke kun var hårdt arbejde og knofedt, der var brug for. Kreativiteten og fantasien måtte op i højeste gear for at få skuret til at ligne det kolonihavehus, der synges om i sangen "Mormors kolonihavehus" :-)
Der blev skuret og skrubbet, der blev slebet og malet og i løbet af sommeren viste resultaterne sig lige så stille og til stor glæde for os alle :-)
![]() |
![]() |
I haven ses et læs affald, som skal køres på forbrændingen. Vi kørte mange gange hver eneste dag i 3 uger og har overhovedet ikke tal på, hvor mange læs, der blev kørt væk!
![]() |
![]() |
Vi købte en gammel købmandsdisk, skruede de lave ben af, savede en stolpe i 6 dele, som så blev skruet fast under disken som ben, så hele arrangementet fik en højde, der var et køkkenbord værdigt.
Det skal lige tilføjes, at der ikke var indlagt vand i køkkenet :-)
Torsdag d. 7. februar 2013
Ok, så må jeg nøjes med at skrive om haven. Det er nu også så hyggeligt og vi er jo på vej til den mere spændende del af historien :-)
Vinteren 2008/2009 gik lynhurtigt - sådan som det hørte sig til i "gamle dage", hvor det var sommer hele året...eller vinter hele året, afhængig af, hvilke minder, man lige har fat i - og inden vi fik set os om, var vi i gang med at gøre haven forårsklar. Hver eneste fridag startede med, at vi mødtes i haven tidligt om morgenen, iført ALT, hvad vi ejede af tykt tøj, medbringende fourage til hele dagen og så gik vi i gang. Når jeg nu tænker godt efter, var der vist dage, hvor vi måtte feje sneen væk først og andre morgener, hvor rimfrosten bed i fingerspidserne, men der duftede hele tiden af forår! Indendørs puslede ilden på gaskomfuret og gav en helt særlig varme, når vi drak kaffe og spiste klapsammenmadder og vi var så stolte af vores lille yndige kolonihavehus. Selv mormor kom på besøg en regnvejrsdag og gav en hånd i haven :-)
Det endte faktisk med at blive rigtigt forår, altså sådan med tocifrede varmegrader og haven begyndte at tage form.
Det var slet ikke haven, der gjorde udslaget... det var egentlig heller ikke huset eller den manglende vandhave inde i køkkenet - vi havde trods alt holdt min 50 års fødselsdag i haven med masser af gæster :-) Neeejj, det var nok snarere en lille, men meget vigtig detalje, der gjorde det.... lokummet!!!! Det var lokummet, som var placeret 20 meter fra huset i et endnu mere faldefærdigt og edderkoppevenligt skur, der gjorde, at vi så småt begyndte at tænke på at bygge et lillebitte hus selv!
![]() |
Så småt på vej til at have ryddet op og sorteret affaldet, som vi købte sammen med haven ;-) og til venstre er det den sorte dør, som fører ind til lokummet!!! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar