Han er mit første barnebarn og forhåbentlig kun den første i rækken.
Det er gået op for mig, hvad meningen med livet er;
Man skal være MORMOR!!! Synd for alle mændene, synd for alle FARMØDRE, synd for alle, som ikke bliver MORMOR........ Med så meget kærlighed, er der rigeligt til, at man kan have oceaner af børnebørn... men jeg har altså kun én datter og lige nu er lille Albert alene målet for min store kærlighed !!!
Så skal det retfærdigvis også siges, at ovennævnte kun er min mening og at jeg vil få ørerne grusomt i maskinen, når Alberts FARMOR og FARFAR læser dette. De kunne nemlig ikke for alt i verden tænke sig noget som helst andet end at være FARMOR og FARFAR til Albert :-) Jeg kan da også kun tilføje, at jeg har verdens bedste kollegaer udi den store rolle som bedsteforældre! De findes ikke bedre og sammen udgør vi et solidt, kærligt og ud over alle grænser forkælende bedsteforældreTEAM for Albert :-) og vi eeelsker det!
Sådan et lille vidunder skal jo døbes/officielt navngives en dag i det tidlige liv :-) Også selvom Albert har heddet Albert fra uge 14, da hans far og mor fik at vide, at den lille vingummibamse inden i maven var blevet en stor dreng :-)
Er der nogensinde nogen af jer, der har tænkt over, hvor forfærdeligt det egentlig er, at de fleste mennesker (læs; familie) forventer, at der i anledning af navngivningen, afholdes en "ganske lille komsammen" til ære for barnet?????
Jeg hørte mig selv spørge, på den sødeste og ikke spor krævende (og totalt blottet for mormor martyrium) mormormåde; "Hvornår har I så tænkt at holde BARNEDÅB"? Kort efter spurgte farmor på samme søde og fuldstændig sarkasmefri måde; "Hvad siger I til at vi lejer forsamlingshuset? Vi vil gerne give"!
Midt i al denne sødme sad de nybagte forældre med et meget lille barn, som skreg dag og nat. Temperaturen var gået fra vinter til hedebølge på den selvsamme nat, som Albert kom til verden!!! Den ene uge tog den næste og pludselig var det en tvungen opgave at vælge en dato, for Alberts onkel og gudfar skulle til søs i 4 måneder, så det skulle være inden, han tog afsted!! Situationen i det lille hjem var ikke ændret spor, men det var kravene!
Barnedåben ER afholdt. Det var en fantastisk vidunderlig fest med 50 gæster (kun den nærmeste familie og Alberts bedste venner). Farmor og farfar, onkel og mormor knoklede sammen med mor og far og fik stablet den smukkeste fest på benene og Albert hedder nu Albert på den officielle måde, med efternavn og cpr.nr og attester :-) Mit lille hjertesuk er sukket... og jeg håber virkelig, at jeg er blevet meget klogere og meget bedre til næste gang, hvor Alberts lillesøster/bror skal døbes :-)
 |
| Farfar's kærligt hjemmelavede dåbskage til Albert. Kagen er til 80 personer! |
Jeg har måske nævnt det for min datter et par gange..eller.... måske mere end et par gange..... at det var tiltrængt med en ny dåbskjole i familien, da den gamle er MEGET gammel og fuldstændig mør og gul...
Jeg kan også, rent tilfældigt, have nævnt, at jeg da gerne ville påtage mig opgaven ;-) Jeg er (næsten...) overbevist om, at jeg på intet tidspunkt har "plaget" om at få lov og da de unge mennesker så (langt om længe!!!!) spurgte mig, om jeg ville sy kjolen, var jeg jo ved at besvime af "overraskelse" og glæde :-) Selvfølgelig ville jeg da sy den kjole, som fra nu af skal gå i arv i generationer frem. Jeg kan faktisk næsten høre tredie generation fra nu sidde og tale om den tip-tip... som syede denne fantastiske kjole!!... Hvordan mon hun var? Hun var garanteret er rigtig sød mormor!!...osv... Kan I ikke forestille jer det? :-) :-)
Nå, begge ben tilbage på jorden :-) Jeg ER både stolt, beæret og glad over den nye kjole og når den nu er blevet renset og der er broderet navn og dato på, skal den lægges i en syrefri æske med syrefrit silkepapir imellem lagene og et rigtig silkebånd om æsken! Sådan gemmer museumsfolk de gamle beklædningsgenstande og de kan holde i hundredevis af år. Du kan finde syrefri æsker her og her. Alberts mor og far og jeg er også enige om at købe/lave en lille syrefri notesbog, hvori kjolens historie skal beskrives. Vi ville nemlig have været yderst taknemlige, hvis der til den gamle kjole havde hørt lignende oplysninger. Nu er det jo muligt at tilsætte både billed og lydmateriale, så sikken en historiebog, det kan blive med tiden :-)
Kjolen skulle være så enkel som muligt! Ingen flæser, ingen rynkede ærmer eller bærestykker, men glat og simpel. Pynten skulle nemlig være stoffet, som skulle være 100% ren silke og Alberts tipoldemors orkis blonder, som hun lavede til mit brudeslør i 1984, da hun selv var 82 år gammel!! Min datter brugte også de samme blonder til sit hår, da hun blev konfirmeret i 1999 :-) Kjolen blev foret med tynd tynd voile i bomuld og således opfyldtes det sidste krav; ingen kunststoffer!
Både mønster og stoffer fandt vi hos Stof & Stil i Odense. Alt blev købt ind den samme dag og regningen på disse fantastiske materialer blev på ca. 500,-! Vi var vildt imponerede over, at vi kunne få alle disse skønne materialer til den pris! Vi havde igennem længere tid kigget på dåbskjoler på nettet og fundet ud af, at man sagtens kan få billigere kjoler, men så er de lavet af kunststoffer og det kunne ingen af os nænne at putte Albert i :-)
Hjemvendt som et par stolte jægere med byttet, fremviste den nybagte mor de flotte stoffer til sin mand, som pænt og høfligt reagerede således; "Tjaaa, det ser da fint ud!!! Det er jo hvidt, det hele" og så sluttede han af med disse vise ord, efter at have rørt ved kostbarhederne "Det føles ligesom papir! Er det godt for Albert at have på?!!!!!
Næste dag skyndte jeg mig at få syet ihvertfald yderkjolen, så min svigersøn havde muligheden for at rette på sin reaktion og igen blive den populære kæreste han var, inden han så de fine stoffer ;-)
Som en hjælp til kommende dåbskjoleentusiaster lægger jeg et link til billede og beskrivelsen af silken her på bloggen, for ærlig talt, så sad jeg og vidste hverken ud eller ind, når alle mulige tal og betegnelser blev beskrevet sammen med en masse forskellige typer af silke.... Nu ved jeg, at denne silke kan bruges til mange formål og jeg er da også helt sikker på, at jeg skal have en kjole i en flot farve, når næste familiefest skal afholdes; Albert's og hans mor's og far's bryllup :-)
Det er desværre ikke verdens bedste kamera og det var ikke muligt at gengive silkens smukke overflade, men et par billeder skal der nu til :-)
Et lille kig på den orkis blonde, som er syet på i halsen, ved manchetterne og i sømmen forneden på kjolen.
Med en færdig og smuk kjole hængende på bøjlen og en genforenet lille familie (nu synes far nemlig også, at kjolen er smuk) kunne jeg begynde at tænke videre i begrebet DÅBSUDSTYR!! Tænk, hvis vi nu fik ganske almindelig dansk sommer på dåbsdagen?? Jamen, så skulle Albert da have både en hue til de sarte ører og en trøje at varme sig i og sidst, men ikke mindst et tæppe at putte sig i!!! Som tænkt, så gjort...
Og små sko, selvfølgelig ;-) Den danske sommer er ikke til at spøge med! Meeen, intet er for godt til lille Albert, så dåbsdagen oprandt med sol og 25 graders varme fra den tidlige morgenstund og fortsatte resten af dagen med temperaturer op mod de 30 gr! Måske skal vi bare pakke det hele ned sammen med kjolen og kalder det hele for Dåbspakken!! Måske er det varme tøj en lykkebringende amulet, som ganske enkelt hører til kjolen og dåben! Skoene er et købemønster fra Etsy.com, trøjen er et gratis mønster og tæppe og hue er lige fra hovedet :-) De to førsstnævnte steder skal man være logget ind, men det er helt ufarligt og du vil bestemt ikke fortryde det :-)
OG SÅ - ENDELIG!!!! efter timers tiggen og plagen, er tilladelsen til at offentliggøre et billede af vidunderet endelig i hus :-) Værs'go.. Min smukke og helt vidunderlige lille familie, som jeg elsker overalt på jorden...
..og en kjole, som næsten ikke er krøllet... endnu :-)
